01
01
01
01
01
01
HARLEY-DAVIDSON CLUB OF DENMARK
distrikt 2, Fyn
hdcf.dk / Nyheder i distrikt Fyn / 2014 / Bornholms træf 2014

Bornholms træf 2014

Tilbage

Det er ikke uden grund at Bornholmerne kalder deres ø for solskinsøen når man kan ligge at køre Harley i næsten en hel uge bare iført strop T-shirt og korte bukser.

klik her og se alle billeder

Mellem 28-30 grader havde vi hele ugen og at køre rundt på denne smukke ø sammen med dejlige mennesker, ja så kan det ikke blive bedre.
Jena,Henrik "flomme" og jeg havde pakket cyklerne og tog afsted tirsdag morgen den 8 juli kl 7.45 og afsted gik det mod Ystad. Vi ankom til Rønne ved ca 15.00 tiden og så var det afsted til pladsen, hvor man allerede kunne overnatte fra om mandagen til den lille sum af 25.00 kr incl. bad pr overnatning. Michael og Line var også ankommet, vejret var super og så blev der sat telte op, dog i blæsevejr men varmt. De første dage gik med at køre rundt på øen for at se lidt "kulturelt" som Jena kaldte det og efterhånden kom der flere og flere til pladsen.
Vi var blandt andet ude at opleve øen's fantastiske Rovfugleshow, der varede 1 time - det skal opleves. Masser af bikere kom til øen efterhånden som vi nærmede os torsdag og fredag, hvor træffet jo officielt åbnede. Jeg tror vi var ca 20 fra Fyn ved træffet, og at mixe Fynboer med de sønderjyske bikere, ja så kan det sku da kun gå GALT:-) Vi havde det super sjovt og Jena skulle absolut købe en solcellefugl der PIPPEDE KONSTANT ude foran vores telte og som hun syntes var morsomt at sætte lige ved indgangen, ja hun kørte endda rundt med den i rygsækken.-).
Billederne viser jo lidt af hvert og hvem der deltog og læg specielt mærke til ham i den røde sparkedragt "TEX" havde taget sit nattøj med og man må da sige at den vækkede opsigt på pladsen. I dagtimerne kørte vi HD og om aftenen var der fest og farver. Bornholmerne forstår at hygge og feste og deres musikvalg igen i år var helt i top både torsdag-fredag og lørdag.
Om lørdagen var der prisoverrækkelse fra deres Custom Bike Show, hvor masser af fede maskiner var linet op ude på pladsen som vi kunne stemme på. Jørn Rasmussen fra klubben havde sat sin Classic's Bike (before 83) op iblandt de andre fede maskiner og ved pokaloverrækkelse om aftenen blev han uventet råbt op på scenen for at få overrakt en pokal for anden pladsen. Jørn's Old School er en FL 1949 + toppe fra 65,en early shovel, forlygten er fra en fransk bil 1920 gas + med pejsesæt, har selv malet den med højglans traktor maling og ciceleringer på fælgene, samt sæde og tasker er håndlavet af Jørn selv. Flot cykel må man sige og STORT TILLYKKE med prisen Jørn.
En tøse HD tur blev det også til,denne stod Marianne Rønne Damm for som er distriktjournalist på Bornholm. En fantastisk tur med masser af oplevelser rundt på øen. For dem som ikke har været til Bornholmertræffet endnu, så tag med til næste år det er et super godt træf. Vi får til Fyns Harley Meeting ligeledes besøg af Bornholmerne så tag godt imod dem.

Lillemis