01
01
01
01
01
01
HARLEY-DAVIDSON CLUB OF DENMARK
distrikt 2, Fyn
hdcf.dk / Nyheder i distrikt Fyn / 2014 / kom ud med det

KOM NU UD MED DET !!!!

Tilbage

RIS OG ROS MØDE TORSDAG 22. maj kl 19.00

Kom ud med det...

Det er ikke andet end ca fire uger siden jeg sad her sidst og skrev til jer. så meget sker der sku ikke i den klub så vi skal hen og have måneds indlæg på vores hjemmeside (smiler)
jeg har derimod forslået resten af bestyrelsen at vi laver næstformandens side inde på vores hjemmeside der vil jeg løbende holde jer opdateret om hvad der rør sig i distriktet og hvad vi bliver enig om i bestyrelsen. Vi har siden sidst haft et par fællesture rundt på Fyn, vi har haft foredrags aften med Lars fra caps og vi har haft arbejdes dage i klubben, vi tar lige lortet først.
 
Arbejdsdage!!!! Vi havde fire dage eller rettere aftener fordi vores udemærkede bygningsmand Michael Rasmussen eller store som han også bliver kaldt og som står for bygningerne hvis nogle skulle være i tvivl, han havde lagt dagene om eftermiddagen denne gang så ikke folk skulle ødelægge deres weekend. Så fire dage fra klokken 1600 til klokken 2100, klubben stod for mad og drikke alle dagene. Vi var syv jeg skriver det lige igen SYV……….men det positive er dog at vi var syv alle dage, for det var de samme syv der dukkede op alle fire dage, men alligevel havde de syv nogle hyggelige dage hvor vi fik malet en masse på bygningerne og slået græs over det hele, jeg tror ikke der er nogle der er klar over hvor stort et job det er og slå alt græsset rundt om klubben, wow det tar lang tid, heldigvis har klubben sådan en som Jørgen Brun som gider at bruge fem timer to gange om måneden på at holde vores klub område pænt, det er JEG ihvertfald taknemmelig for, og det eneste han skal have for det er at vi betaler hans udgifter.
Jeg ved at Michael har flere ting i støbeskeen med hensyn til arbejdsdage i vores klub så hold øje med hjemmesiden.
vi har også besluttet at imødekomme et ønske fra vores kok Thomas at indkøbe en stor gasgrill til små 6000kr, det gør det betydeligt nemmere lige at grille en pølse på en klubaften eller lign. Ligeledes besluttede vi at bruge lidt penge på vores fællesture forstået på den måde at der skal være plads til engang imellem at klubben køber en øl-vand eller en is til de medlemmer der deltager, det lyder ikke af meget men faktisk er jeg rigtigt glad for dette, da jeg længe har sagt at jeg godt kunne tænke mig at bruge mange flere penge på medlemmerne så om ikke andet så er det da en start.
vi havde en fed fællestur ned til Strøjersamlingen hvor vi både så teglværket og den store bil udstilling, jeg tror at alle havde en fed tur. Men igen kunne jeg godt havde tænkt mig at vi havde været flere men jeg er fortrøstningsfuld og tror på det kommer. Men hold jer endelig ikke tilbage med at lave en fællestur til et eller andet send mig en sms hvis i har en ide eller bare ring.
Træffet begynder at nærme sig og det kommer til at tage meget af vores tid men det er jo også en god indtægt til klubben så vi kan gøre nogle ting resten af året.
Så hjælp din klub og ta en vagt på fire timer for fanden du er der sikkert alligevel (smiler).
Og så lidt til den alvorlige side, jeg synes at vi hører mere og mere hvisken i krogene om det ene eller det andet.
Det vil den nye bestyrelse rigtigt godt gøre noget ved og det gør vi allerede på torsdag den 22-05-2014 på næste klubaften så sætter vi nogle stole frem og holder et åbent møde hvor i kan komme af med lortet eller de spørgsmål som i går og brænder med eller alt det gamle indebrændte som stadig sidder og driller, sagt med andre ord
KOM UD MED DET !!!!! det gælder også dem bag ved deres computere
ud med det en gang for alle på torsdag den 22.  maj vi starter klokken 19.00 og så vidt jeg har forstået vil Thomas trylle lidt i køkkenet. Det er ikke sikkert at vi kan løse alle problemer men jeg vil i hvert fald gøre mit til det.
Omvendt skal i ikke komme bagefter og brokke jer, for jeg gider ikke høre på det, og hvis man er forhindret i at komme kan man sende en mail til mig, det eneste jeg kræver er at man har en god undskyldning for ikke at komme og så selvfølgelig at den er med navn på.
Så nu venner ud af busken og skyd, for efter mødet er der kun en vej og det er fremad, en streg i sandet og fremad. Jeg skal ikke plage jer mere denne gang. Men hvad kan du gøre for din klub…Niller.